Holistisk Energi Terapi.

Hvad er energiterapi for mig ?

Som Energiterapeut, arbejder jeg med alle kroppens energier. Alle de systemer af ren energi, som løber på kryds og tværs i kroppen. Men jeg benytter også al den healende energi som helt gratis og tilgængeligt, findes i naturen, i jorden, i universet, i sten og hvor vi ellers vil hente den fra.
Der er energi flydende frit i alle vores organer og i de væsker som løber i vores krop.
Energi findes mellem mennesker, i hvert menneske, i dyr og i forholdet mellem mennesker og dyr.
Alt hvad der har et liv, alt hvad der er foranderligt fra naturens hånd, indeholder energi.
Energi flyder mellem os og i os alle hele tiden.
Vi bruger helt naturligt, men ofte ubevidst, energi, når vi trøster vores børn. Vi aer på såret og puster på en usynlig skramme. Hvorfor gør vi det intuitivt? Fordi vores underbevidsthed og kroppe indeholder den gamle viden om energi. Om helbredende energi.



I mine Energiterapeutiske behandlinger arbejder jeg derfor med energier. Både ubevidst og meget bevidst. Jeg bruger min faglige viden og i høj grad min intuition. Noget af det jeg gør kan jeg forklare teoretisk og noget af det, aner jeg ikke hvorfor jeg gjorde.
I mine behandlinger, som er individuelt tilpasset hver enkelt klient, bruger jeg alle de teknikker og al den viden jeg har tilegnet mig gennem lange og korte uddannelser, små kurser, erfaringer og opsnappet viden.


 

Foruden zoneterapi, akupressur, meridianmassage, healing og kraniosakralterapi, kan du for 
eksempel finde ting fra mine uddannelser som Social pædagog, Rosen terapeut, Bevidsthedsberøringsterapeut, og en masse input af healing, clairvoyance, regressionsterapi, Bachs blomstermedicin, zoneterapi, akupressur, homøopati, og olier.
Der vil løbende dukke mere op. Jeg er åben for alt, hvad der kan gavne mit arbejde, mig selv og mine klienter.

Jeg er uddannet Energiterapeut og Tryk&Glad baby/børne behandler hos Katrine Birk. 

Anbefaling fra klient.

Fra våd til tør – fra usikkerhed til sejr

 

Begge vores børn var sengevædere og startede hos Stella da datteren var knap 9 år og sønnen var 5 ½ år. Det har været en lang men god proces hvor vi i samarbejde med Stella blev klogere på hvad det er for elementer som påvirker de våde nætter. 

Indtagelsen af sukker blev næsten fjernet, og den smule der blev indtaget, var ikke efter kl. 18.00. Brug af skærm (Ipad, telefon og tv) blev også næsten fjernet, og igen absolut ingen skærm efter kl. 18.00. Natbleerne blev smidt ud og alle elektroniske ting blev fjernet fra deres værelser og så gik Stella ellers i gang.

Børnene var utrolig motiverede og samarbejdsvillige men blev selvfølgelig også frustrerede undervejs når en ellers tør periode blev afløst af, nogle gange flere, våde nætter i træk. Vi kunne tydeligt se en direkte sammenhæng mellem deres humør på dage hvor de vågnede op våde. Men vi sagde pyt, snakkede ikke så meget om deres våde nat, men smilte i stedet og skiftede blot sengetøjet. Hver gang har børnene glædet sig til at skulle til behandling, og hver gang har vi taget meget trætte børn med hjem. Det koster godt på energikontoen, men det er det hele værd. 

Begge børn har hver især gået hos Stella i ca. 9 mdr./ 1 år og det har været en følelsesmæssig proces for os alleVi har været jublende glade, frustrerede, kede af det, følt sejr og nederlag. Men at hjælpe børnene til at være tørre helt uden brug af medicin, kemi eller hormoner har været helt fantastisk og vi gerne opfordre alle til at gøre som os. 

Vi er nået i mål med begge børn og de er så glade og stolte over at de nu er tørre. De er selv fortsat meget opmærksomme på skærm og sukker – hvilket jo kun er en dejlig bonus ting ved hele processen J

Børn som voksne, vi giver Stella den absolut bedste anbefalingherfra!

| Svar

Nyeste kommentarer

08.09 | 17:50

Hej Hope.
Send mig en mail på englegaarden@hotmail.com så får du al info

08.09 | 15:27

Kære Stella Dea jeg vil meget gerne med på holdet ligeså du har plads🙏
Kh Hope

08.09 | 15:23

Kære Stella Dea
Hvad er din pris for yoga
Kærligst Hope

18.05 | 13:18

Bevidsthedsberøring formår på nænsom og kærlig vis at aktivere og støtte kroppens egne selvhelbredende kræfter til større vitalitet, livskraft og sjælsglæde.