Yoga for børn og voksne

Yoga for børn 2-13 år

Velkommen til Englegårdens Børneyoga. 

 

Tumlingeyoga. Familieyoga.     Ikke hold oppe pt. Kontakt mig gerne for info. 

Yoga for de 2-3 årige og en voksen. 

Dette hold udbydes kun som enkelte events i weekends. Følg Englegårdens side på facebook hvor alt bliver set op. 

På dette hold introduceres børnene for enkle yogastillinger gennem leg, sang, rim og remser. Korte sekvenser med hvert emne. Her er fokus på både bevægelse, ro og nærvær.  

Vi kommer rundt om såvel grovmotorikken som finmotorikken, åndedrættet, den sproglige udvikling og alle de forskellige sanser. 

Yoga på dette hold varer 45 minutter. Pris 100kr 

Pt intet hold sat op

Se venligst regler, info og priser nederst på siden. 

Kun deltagelse ved forudgående tilmelding. 

Betaling ved tilmelding. Betaling er bindende og betales ikke tilbage, da beløbet er din sikring af pladsen (og min løn. Tak for det.) 

 


 

Førskoleyoga. Yoga for børn 4-6 år.  

Ikke hold oppe pt. Kontakt mig gerne for info. 

 

På dette hold er vi hoppet et trin op. Holder måske øvelserne en smule længere og går lidt mere i dybden. Vi arbejder bevist mere med tal, figurer og sproget. 

Vi kommer naturligvis stadig rundt om sanser og hele kroppen, men begynder også at fordybe os i små emner feks Kroppen, verden, naturen og af og til laver vi kreative temaer. 

Yogatimen varer nu 60 minutter og alle har stadig en voksen og en bamse me

Se venligst regler, info Nederst på siden.

Kun deltagelse ved forudgående tilmelding. 

Betaling ved tilmelding. Betaling er bindende og betales ikke tilbage, da beløbet er din sikring af pladsen (og min løn. Tak for det.) 

 

 


 

 

Yoga for skolebørn 6-9 år, samt børn med særlige behov. 

 Pt intet hold sat op

 Stedet hvor vi dyrker yoga mens vi samtidig både leger og lærer. 

 De kendte yogaøvelser stiger igen en smule i sværhedsgrad. 

Vi arbejder både enkeltvis, parvis og i stor gruppe og lærer på den måde også en masse om at samarbejde, at have omsorg og respekt for hinanden, at sætte grænser, være tolerant, dele og lege uden at konkurrere. Men også om at være i og med ro og fordybelse. 

 Bonusinfo: Man  siger faktisk, at man ikke mobber/er voldelig overfor den man lige har lavet yoga med/været tæt på i en nær relation. 

 

Foruden de kendte yogaøvelser (Asanas) leger vi en masse, synger, arbejder med både fin og grovmotorikken, sproget, tal, former, figurer, historier og selvfølgelig det vigtige åndedræt. 

Også tegning, maling eller anden kreativitet kan indgå i yoga med tiden. 

Yoga handler om et holistisk syn på mennesket, så intet er udelukket eller endegyldigt. 

 

Hver time vil handle om et overordnet tema. Samme tema vil typisk gå igen i en periode, men med variationer over emnet fra gang til gang. Nogle ting vil dog være gennemgående gennem dette tema. Temaet kan feks omhandle årstider, højtider, kroppen, verden og alt muligt andet. Børn elsker genkendelighed og ved gentagelse gennem en periode, kan alle nå at fordybe sig i stillinger, rim, vers osv. 

 


 

Yoga for Tweens. 10-13år.

En time med meget mere yoga. Vi holder stillingerne lidt længere. Arbejder lidt mere i flow.

Vi nærmer os stille og roligt noget som minder mere om de voksnes yoga.

Her introduceres også Yin og Restorativ yoga. Hvor vi strækker og forlænger og får kompenceret for de spændinger som sniger sig ind efter for meget stillesiddende tid for manges vedkommende.

 Vi arbejder også med hoved og skuldrstand på forskellige måder. 

Hold hver mandag kl 16-17. Se Sæsonplan1. 2022

 


 

 Praktisk info:

En yoga time varer 60 min. 

Løst, blødt og behageligt tøj uden for mange knapper og snørrer er rart at lave yoga i. Glem alt om mode, mærker og forvansket tøj. Her er det ikke det vi går op i. 

Medbring selv et tæppe, sokker til afspænding (ellers har vi bare fødder eller gym sko) vandflaske da børn ofte bliver tørstige og mange ikke drikker nok. Gerne en LILLE bamse eller andet trygt til at have på maven når vi skal “yogasove”. 

VIGTIGT: langt hår SKAL sættes op af sikkerhedshensyn og af samme årsag må man ikke spise eller tygge tyggegummi i timen. Hængende øreringe, armbånd og halskæder er heller ikke ønskede gæster i yogatimen. 

Tlf og fodtøj må ikke medbringes/bæres i lokalet. 

Barnet skal hverken lige have spist et stort måltid eller være sulten. Find den gyldne mellemvej. 

Opfordre dit barn til lige at runde toilettet inden timen, så alle ikke løber ud og tisser i en lind strøm. 

Kom i god tid, men ikke alt for tidligt. Lokalet er lukket før start, hvor jeg selv varmer op og gør lokalet klar, så I må vente i gangen og køkkenet. 

 

Fortæl mig ved tilmelding, om der er særlige forbehold omkring dit barn: sygdom, handicaps, medicin, motoriske udfordringer, hypermobilitet eller andet vigtigt. 

Info til voksne som deltager med barn: 

Jeg forventer, at det er børnene jeg underviser og dermed børnene som deltager i aktiviteter og lege. De voksne støtter og hjælper hvor noget bliver svært, feks hvor børn har særlige udfordringer eller handicaps forventer jeg, at den voksne deltager aktivt og støttende i alle aktiviteter hvor barnet har brug for støtte. 

Jeg forventer at voksne deltagere synger med og deltager i rim og remser, men sidder bag barnet på måtten, således at det er børnene som danner vores cirkel. 

Den voksne forventes også at trøste, følge på toilettet ol og selvfølgelig, med positiv tilgang at støtte, opmuntre og skubbe kærligt på, så barnet får deltaget i så meget af undervisningen som muligt. 

Jeg har en masse viden og erfaring med børn generelt, men du er naturligvis ekspert i lige netop dit barn. Med respekt for hinandens roller og kunnen kommer vi langt med de fleste børn. 

Hvis lidt ældre børn helst vil deltage uden en voksen, er det fuldt ud ok med mig, hvis barnet skønnes at kunne klare det selv ( jeg er der jo). 

 

Beløbet betales ved tilmelding og tilbagebetales kun ved alvorlig/længerevarende sygdom, da din betaling sikrer din plads og lukker for en anden. 

 

Englegården 

Stella Dea Jensen

Nørre Boulevard 19.1tv

4600 Køge

 

| Svar

Nyeste kommentarer

08.09 | 17:50

Hej Hope.
Send mig en mail på englegaarden@hotmail.com så får du al info

08.09 | 15:27

Kære Stella Dea jeg vil meget gerne med på holdet ligeså du har plads🙏
Kh Hope

08.09 | 15:23

Kære Stella Dea
Hvad er din pris for yoga
Kærligst Hope

18.05 | 13:18

Bevidsthedsberøring formår på nænsom og kærlig vis at aktivere og støtte kroppens egne selvhelbredende kræfter til større vitalitet, livskraft og sjælsglæde.